I kapitel 9 i Mange Intelligenser i Klasseværelset gennemgår Thomas Armstrong Howard Gardners baggrund for at anbefale undervisningsmodeller baseret på praktiske, tværfaglige og virkelighedsnære indlæringsmiljøer samt hvordan MI indgår i traditionelle skoleprogrammer.

Det største problem, man umiddelbart støder på, når man begynder at undervise efter de mange intelligenser i en traditionel skole, er at de forsømte intelligenser (musikalske, spatiale, krops-kinæstetiske, interpersonelle og intrapersonelle) som oftest betragtes som "ekstra" emner eller i det mindste emner, der er perifere i forhold til skolens "kernefag". I mine mere end 25 år i folkeskolen har jeg gang på gang været med til at undervise efter de mange intelligenser - ikke som en bevidst pædagogisk metode, men snarere som et "krydderi" for børn og lærere i en grå hverdag. Emneuger, hyggetimer og en udflugt i ny og næ har været kære afbrydelser i det hårde slid, men som sagt ikke et naturligt element i et virkelighedsnært indlæringsmiljø. Min erfaring er, at det er klogt at sætte den ene fod foran den anden og lidt efter lidt integrere en pædagogik, der tager hensyn til de mange intelligenser. Howard Gardner peger på to skolelignende modeller i sit forslag til, hvordan MI skoler kunne struktureres. Først ser han på eksemplet fra børnemuseer. Ifølge Gardner tilbyder disse omgivelser et indlæringsmiljø, der er praktisk, tværfagligt og virkelighedsnært. Her foregår tingene på en uformel måde, der fremmer fri udforskning af ukendte materialer og situationer. For det andet peger han på den ældgamle mesterlære, hvor håndværksmestre fører opsyn med igangværende projekter udført af unge lærlinge. I Ballerup kommune har man genoplivet den gamle idé med produktionsspil på kommunens værkstedsskole, hvor eleverne i en uge producerer og sælger et selvvalgt produkt lavet af træ. De arbejder under vejledning af en uddannet håndværker i fire dage og den sidste dag bruges til afsætning af produkterne. Vores klasse valgte at fremstille cafè- og strandborde, andre har lavet staffelier, gyngeheste, lamper og legeredskaber. Det blev et fantastisk godt projekt, hvor hele klassen arbejdede sammen om én ting. Værkstedsskolen sponsorerer materialeudgifterne og fortjenesten tilfalder klassen. Vi havde lagt et stort arbejde i markedsføring forinden og havde solgt det meste af produktionen, inden vi gik i gang. Den sidste dag i projektet fulgte vi op på vores salg og etablerede en bankkonto udelukende til formålet.
Cafébordene blev fremstillet efter samlebåndsmetoden.
Piger og drenge arbejdede naturligvis på lige vilkår.
Tilbage til MI i Folkeskolen	Tilbage til Index